Gennem Royal Greenwich Observatory har siden 1884 løbet nulmeridianen som er bestemmende for tidszoner på hele kloden.
Efter 2. Verdenskrig flyttede observationsvirksomheden til Herstmonceux i Sussex og i 1990 flyttede det til Cambridge University og i 1998 blev det nedlagt.
Observatoriet bliver i dag brugt som museum.
George Biddel Airy
George Biddell Airy 27 juli 1801- 2 januar1892 George var født i Alnwick. var manden bag Greenwich medianens teleskop, George var en engelsk matematikker og astronom, i 1835 til 81 var han inde hos “Astronomer Royal”. George grundlagde Greenwich observatoriet og medianen. En af hans observeringer var f.eks. at finde densiteten på jorden. Hans ryg blev ødelagt fordi briterne mistede muligheden for at opdage Neptun.
John Harrison
Født 24-3-1693 var en britisk urmager som byggede verdens første kronometer.
Allerede som 20 årig byggede han sit første standur der udelukkende var bygget af træ.
I 1714 udsatte den britiske flåde en dusør på 20.000 pund til den der var i stand til at fremstille et skibsur der var præcist nok til at det kunne bruges til bestemmelse af længdegrader til søs. I 1730 havde han sine arbejdstegninger klar og fremlagde dem for admiralitetets eksperter der var så imponeret at de lånte ham penge til konstruktionen af uret. Det tog ham 5 år at bygge det første kronometer og det blev afprøvet på en flådefarts tur til Lissabon i 1736. På den korte tur blev uret rost, men det kunne først blive godkendt hvis det kunne klare en tur over atlanten. Til den rejse valgte han at bygge et nyt ur der var mere robust. Det blev færdiggjort i 1741, men kunne ikke testes da England var i krig med Spanien, da de var bange for at det faldt i de forkerte hænder. Den ventetid brugte han på at bygge et nyt ur. De 3 første ure for for store så derfor besluttede han sig for at bygge et fjerde ur der var på størrelse med en dyb tallerken. Det tog ham 6 år at bygge og han havde nu nået en alder på 68 år, før hans ur for første gang kom ud på en rejse over atlanten. På denne tur var hans søn William med for at passe på uret og da det nåede frem til sin destination som var Jamaica var skibets position kun 1 1/2 sømil forkert hvilket på det tidspunkt var ganske enestående. Tiltrods for det gode resultat valgte parlamentet ikke at udbetale deres lovede dusør. Grunden til dette valg var at der kunne være tale om tilfældighed og der skulle laves flere test. Han blev efter noget tid tilbudt 5000 pund hvilket han afslog. Derefter blev uret sendt ud på endnu en tur over atlanten og viste stadig samme nøjagtighed. Efterfølgende skulle den kongelige astronom Nevil Maskelyne afprøve uret og hævdede efterfølgende løgnagtigt at det ikke var godt nok. I sin vrede henvendte John Harrison sig derefter til kong George d. 3. Efter 10 uger i kongelig varetægt var resultatet at det højst afveg med 1 sekund i døgnet. Herefter truede kongen selv med at møde op i parlamentet hvis ikke den fulde dusør blev udbetalt. Den nu 80 årig Harrison modtog sin betaling men blev aldrig officielt anerkendt.
Længde-
og breddegrader
Længde- og breddegrader er skab til bestemmelse af éns
position. Breddegrader er starter i ækvator, som 0-punkt for breddegrader, og
er opdelt i halvcirkler. Nord for ækvator er nordlige breddegrader og syd for
ækvator er sydlige breddegrader. Omkredsen af cirklerne bliver derfor også
kortere jo tætte man kommer på polerne.
Hver grad er delt op i 60 minutter og hver minut er delt op
i 60 sekunder. Det samme gælder for længdegrader.
Længdegraderne er defineret efter 0-medianen, der befinder
sig i Greenwich. Dette er blevet vedtaget af en international kommission i
Washington i 1884, og trods diskussion over dens placering var det George Airy
der resulterede i at den skulle gå i gennem Greenwich.
Øst for 0-medianen er derfor østlige breddegrader og vest
for den er vestlige breddegrader. De to medianer mødes på 180 grader.
Eks. er placeringen for en bøje ved Frederikshavn 57° 22,5'
N 10° 56,7' Ø
Bestemmelse af længde- og breddegrader
Bestemmelsen af
længde- og breddegrader er bestemt efter stjernes position. Teorien bag
bestemmelsen af de forskellige grader er nemmere end i praksis.
Teorien bag
bestemmelsen af breddegrader. Breddegrader er lig nord-stjernens (nordpolens)
højde over horisonten
Teorietisk er bestemmelsen af længdegrader lig
tidsforskellen mellem tiden i 0-medianen (Tiden i Greenwich) og lokaltiden i
det givet punkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar