TNMOC

The National Museum Of Computing

Her vil gruppe 3 lave en samlet præsentation som vil være klar tirsdag d. 1. april kl. 13.30

 The Tunny-Machine

Tunny-maskinen er en såkaldt “re-engineering”, altså en genskabelse, af den kodemaskine som tyskerne brugte under 2. verdenskrig. Lorenz Cipher var dens navn, men er i engelske munde kendt som Tunny-code. Tunny-Galleriet, befindende sig ved siden af Bletchley Park, har en udstilling som viser og beskriver hele processen med at modtage, kode og bryde beskeder opsnappet fra tyskerne.


Selve maskinen er udviklet og bygget under ledelse af Bill Tutte som arbejdede i Research-afdelingen på Bletchley Park. (Bill Tutte er faktisk bare et kaldenavn, hans fødenavn var William Thomas Tutte) Bill havde ingen ide om hvordan maskinen så ud, så hans arbejde bestod primært af brug af pen og papir. Han vidste dog nogle få banale ting: Der var tolv rotorer og der var 25 bogstaver (de brugte selvfølgelig ikke æøå, men de brugte heller ikke j!) Hans teknikker, som han havde lært på det træningskursus som var nødvendigt for at komme ind på Bletchley park, bestod i, at skrive en nøgle på et kvadratisk papir, hvor man skifter række hver gang man er nået et vis antal tegn. (Nøglen kunne f.eks. være Park, så skiftede man række hver gang man havde skrevet fire bogstaver)


Ved krigens afslutning mener man at der var 12-15 virkende og bemandede Tunny-maskiner som var placeret i blok F i parken. Efter de allieredes sejr over tyskerne destruerede man alle maskinerne. Alle udtagelige dele blev taget ud, smadret og smeltet om. Man turde ikke risikere at maskinerne blev brugt imod sig.

Efter krigen lykkedes det, efter flere hundrede mandetimer, for et hold af frivillige for The National Museum of Computing at genskabe og bygge en Tunny-maskine ud fra detaljerede billeder og tegninger af maskinen og bl.a. også af et kredsløbsboard.



The Colossus Computer


Colossus computeren var verdens første elektroniske computer, som man kunne programerer.  Man kan med god tilnærmelsesvis sige var en Tunny nr. 2. Det var en videreudvikling af Tunny-Maskinen som skulle hjælpe kodebryderne på Bletchley park med at bryde tyskernes Lorentz-kode.





Computeren blev bygget af Tommy Flowers, den blev bygget  på Post Office Research Station, Dollis Hill i North West London og tog Tommy Flowers 11 måneder. Computeren blev leveret til Bletchley park i december 1943/januar 1944, der blev den samlet af Harry Fensom og Don Horwood og i februar 1944 begyndte den at virke.


Fuldstændig ligesom med Tunny-Maskinen så blev Colossus-computeren også destrueret efter krigen, men den blev efter et langt forløb genskabt af frivillige fra The National Museum of Computing. I 2007, da de var blevet færdige med den, stillede de op i The Global Colossus Cipher Challenge hvor de succesfuldt formåede at bryde Lorenz-koden efter 3,5 time. De måtte dog se sig slået af moderne teknologi, da Joachim Schueth, en professionel computer ingeniør, stillede op med sin moderne computer, som han havde kodet til at bryde koden på blot 46 sekunder!


Colossus computeren var meget hemmelig, og forblev hemmelig længe efter krigen. Colossus computeren var ikke en del af computer historien i mange årtier.

Det har taget næsten 15 år at genopbygge Colossus computeren, vha gamle diagrammer, billeder og halv glemte erindringer.

Lorenz cipher
Det var en tysk rotor stream maskine, som blev brugt af den tyske hær under anden verdenskrig. de blev bygget i Berlin afC. Lorens.
Det lykkedes britiske kodeknækkere at lave en kopi af denne maskine, så de fortsat kunne opfange og dekryptere tyske beskeder.
Den var bygget op af 12 rotere der gjorde at den var så meget svære at bryde som f.eks enigma der kun har 3.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar